Bike & Run 2025

 
Bike & Run afholdes tirsdag d. 13. maj 2025

Sidste frist for tilmelding er fredag den 9. maj 2025

Max. 5 personer på hvert hold. Lav en ny tilmelding for hver 5 personer fra samme firma.


Bike & Run Stafetten 2025



Sted

Start og mål ved Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge. Løberuten på 5 km og cykelruten på 13,6 km starter og slutter ved Ravnsborghallen og foregår i naturskønne omgivelser i det sydlige Køge.

 

Møde- og starttid

Løbet starter kl. 17:30. Startnumre til holdet skal afhentes i tidsrummet kl. 16.45-17.15 i forhallen i Ravnsborghallen.

 

Rækker og præmier

I kan stille op i herre-, dame- og mixrække, og der er præmie til vinderne i hver række samt målpræmier blandt alle deltagerne. Der vil være præmieoverrækkelse for hver række, når sidste løber er kommet i mål eller senest kl. 19.30. Angiv i formularen hvilken række, jeres hold stiller op i, ved tilmelding.

 

Omklædning, bad og toiletter

Der er mulighed for omklædning og bad i Ravnsborghallen, hvor der også findes toiletter.

Forplejning

I forbindelse med løbet kan jeres hold forudbestille mad hos Ravnsborg Caféen, som ligger inde i Ravnsborghallen, så det er klar efter løbet.
 
Caféen kan tilbyde:

  • Hjemmelavet pastasalat med/uden kylling samt brød kr. 59,-
  • Sandwich med kylling/karry og bacon til 59,-
  • Bagel med laks til 59,-
  • Kurv med 1 flaske hvidvin eller rosé, tapas, brød og frugt kr. 499,-
     

Maden skal bestilles og betales på forhånd. Send en mail til Gitte Pedersen på gitte@ravnsborghallen.dk med jeres bestilling, herunder evt. allergener. Der vil være mulighed for betaling på mobile pay, faktura eller EAN-nummer. Dette aftales i forbindelse med bestilling.

Drikkevarer kan tilkøbes ved afhentning af maden i caféen.

Sidste dag for bestilling: tirsdag den 6. maj kl. 12.

Der vil være yderligere muligheder for at købe mad og drikkevarer i Ravnsborg Caféen. Dette kan dog ikke forudbestilles.

I kan opstille jeres eget telt/pavillon på banerne ved start- og målområdet. Husk selv at medtage borde og stole. Giv gerne besked på mail på forhånd, hvis der skal opstilles telt eller
andet: bondue@godmail.dk.

I tilfælde af dårligt vejr har I mulighed for at opholde jer i Ravnsborghallen.

Opvarmning i start- og målområdet

Der vil være mulighed for egen opvarmning bag ved målområdet. 

Elektronisk tidtagning

Der er 2 chips (1 til løber samt 1 til cyklist). Disse er holdets stafet og skal bæres af den aktive deltager. Chippen gives videre til den næste på holdet ved hvert skifte. Chippene er forsynet med velcrobånd og skal bæres om højre ankel.

Husk at aflevere chippen igen efter løbet.
 
Afvikling af stafetrækkefølgen er som følger:

1. løber - 5 km
2. cyklist - 13,6 km
1. løber og 1. cyklist sendes af sted samtidig (et par minutters forskel)


Når løberen eller cyklisten kommer i mål, skiftes til næste løber/cyklist. Således forsættes, indtil 3 løbere har løbet hver 5 km, og 2 cyklister hver har kørt 13,6 km.

Regler for holdets cyklister

  1. Cykelhjelm er påbudt.
  2. Cykling er ikke tilladt på stævnepladsen. Cyklisterne skal derfor inden afgang sætte cyklen i området med cykelparkering lige før målportalen. Når løberen har skiftet til cyklisten, løbes der ned til cyklen for derefter at køre ud på ruten. Ved hjemkomst stilles cyklen igen i cykelparkeringen, hvorefter der skal løbes igennem start- og målportalen og op til skiftezonen. Der vil være vagter ved cykelparkeringen hele tiden.
  3. Målstregen krydses altid løbende, hvorefter stafetten/chippen gives videre til den næste på holdet.
  4. Løbe- og cykelruten går forbi P-pladsen til Ravnsborghallen/bowlingcenteret. Det er derfor vigtigt, at I tager hensyn til de øvrige mennesker, som benytter området denne dag.
  5. Elcykler er ikke tilladt.

Følg os på Facebook og Instagram for løbende opdateringer og information.

Hilsen

Bjørn Clausen
Formand
Firmaidræt Køge
 
Allan Klingsted
Bike & Run udvalget

Allan Klingsted
Næstformand

Tid, sted og pris

Dato: 13. maj 2025 kl. 17:00
Adresse: Ravnsborgvej 3, 4600 Køge
Kontakt: Allan Klingsted, Tlf. 22 33 60 08

Pris: 595 kr. pr. hold
Tilmeldingsfrist: 9. maj 2025

Program for dagen

Kl. 16.00
Stævnepladsen åbner
Udlevering af startnumre i teltet ved målområdet eller Ravnsborghallen
 
Kl. 17.10

Velkomst og deltagerinformation
Instruktion i skifteregler
 
Kl. 17.30

Bike & Run Stafetten skydes i gang
 
Kl. 19.30

Præmieoverrækkelse
Tidspunktet er et ca. tidspunkt
 
Kl. 20.30

Bike & Run Stafetten 2025 afsluttes

Se billeder fra Bike & Run 2024 her